debellatus
Latin
Etymology
Perfect passive participle of dēbellō
Participle
dēbellātus (feminine dēbellāta, neuter dēbellātum); first/second-declension participle
Declension
First/second-declension adjective.
| singular | plural | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| masculine | feminine | neuter | masculine | feminine | neuter | ||
| nominative | dēbellātus | dēbellāta | dēbellātum | dēbellātī | dēbellātae | dēbellāta | |
| genitive | dēbellātī | dēbellātae | dēbellātī | dēbellātōrum | dēbellātārum | dēbellātōrum | |
| dative | dēbellātō | dēbellātae | dēbellātō | dēbellātīs | |||
| accusative | dēbellātum | dēbellātam | dēbellātum | dēbellātōs | dēbellātās | dēbellāta | |
| ablative | dēbellātō | dēbellātā | dēbellātō | dēbellātīs | |||
| vocative | dēbellāte | dēbellāta | dēbellātum | dēbellātī | dēbellātae | dēbellāta | |