självförebråelse

Swedish

Etymology

själv +‎ förebråelse. Attested since 1798.

Noun

självförebråelse c

  1. self-reproach

Declension

Declension of självförebråelse
nominative genitive
singular indefinite självförebråelse självförebråelses
definite självförebråelsen självförebråelsens
plural indefinite självförebråelser självförebråelsers
definite självförebråelserna självförebråelsernas

References