strâmbet
Romanian
Etymology
Noun
strâmbet n (plural strâmbete)
Declension
| singular | plural | ||||
|---|---|---|---|---|---|
| indefinite | definite | indefinite | definite | ||
| nominative-accusative | strâmbet | strâmbetul | strâmbete | strâmbetele | |
| genitive-dative | strâmbet | strâmbetului | strâmbete | strâmbetelor | |
| vocative | strâmbetule | strâmbetelor | |||